Morten Hohn - ny advokat hos Andersen Partners i Kolding

article-image

Morten Hohn - ny advokat hos Andersen Partners i Kolding

Morten Hohn tiltræder den 1. juni 2017 som advokat hos Andersen Partners. Morten Hohn har stor erfaring inden for fast ejendom, lejeret og franchiseforhold, og han tilknyttes vores afdeling for fast ejendom.

Den 1. juni 2017 tiltræder advokat Morten Hohn i Andersen Partners’ afdeling for fast ejendom. Morten Hohn har mere end 10 års erfaring med rådgivning inden for fast ejendom med særligt speciale inden for erhvervslejeretten.

Morten Hohn er født og opvokset i Vejle. Efter endt studentereksamen valgte han at læse jura i København. Efter 10 år i København gik turen atter tilbage til Jylland, hvor Morten Hohn fik ansættelse som advokat og Real Estate Manager hos Nobia Denmark A/S, der producerer køkkener i Ølgod.

Hos Nobia Denmark A/S varetog Morten Hohn alle forhold vedrørende koncernens mere end 120 lejemål i hele Skandinavien, og samtidig rådgav han inden for et bredt område af juridiske problemstillinger i forhold til koncernens rolle som franchisegiver.

Hos Andersen Partners skal Morten Hohn rådgive inden for sit primære område, som er fast ejendom og særligt lejeretten. Herudover skal Morten Hohn rådgive om franchiseforhold og selskabsret.

Privat bor Morten Hohn i Vejle. Han er 36 år og gift med Anette. Fritiden går med hans to drenge på 6 og 8 år, rejseaktiviteter, bøger og madlavning.