Karriere

Karriere

Intet advokatfirma er bedre end de personer, der arbejder i det. I Andersen Partners har vi store ambitioner, og evnen til at kunne tiltrække og fastholde dygtige, engagerede og ambitiøse medarbejdere er afgørende for, at vi kan opfylde dem.

Andersen Partners er et moderne advokatfirma med store ambitioner og et højt, fagligt niveau. Vi arbejder tæt sammen med en lang række spændende klienter med interessante og udfordrende problemstillinger. De forventer, at vi ikke alene kan forstå de juridiske problemstillinger, men også at vi kan finde de pragmatiske løsninger, der skal til, for at de når deres forretningsmæssige mål.

Det stiller store krav til os og vores medarbejdere.  Det er helt centralt, at vi kan tiltrække og fastholde dygtige kolleger på alle niveauer. Ud over at være fagligt dygtige skal vores medarbejdere også have stærke, personlige egenskaber og være gode holdspillere og samarbejdspartnere for både klienter og kolleger.

En advokatvirksomhed behøver ikke være hierarkisk, støvet eller højtidelig for at levere den bedste, juridiske rådgivning. Tværtimod. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og en hverdag, der er præget af stort engagement og dyb respekt for faglighed. Både, når vi arbejder sammen med hinanden og med vores klienter.  Vi lægger vægt på både faglig og personlig udvikling. Og selvom vi har travlt, husker vi også at have det sjovt.  

Vi er ikke i tvivl om, at vores kultur har en stor del af æren for vores succes i de seneste år og for, at vi har tætte og langvarige relationer med vores klienter. 

Hvis det lyder som noget, du gerne vil være en del af, så læs mere eller send en ansøgning via menuen til venstre.