Andersen Partners Ejendomsadministration overdrages til Azets Insight A/S

article-image

Andersen Partners Ejendomsadministration overdrages til Azets Insight A/S

Andersen Partners Advokatfirma har pr. 8. april 2019 overdraget aktiviteterne i Andersen Partners Ejendomsadministration til Azets Insight A/S.

Overdragelsen er et led i vores strategiske beslutning om at koncentrere vores aktiviteter på vores kerneområde, som er juridisk rådgivning.

Azets Ejendomsadministration  overtager alle aktiviteter og medarbejdere og vil varetage alle opgaver i forbindelse med administration af ejendomme, fra erhvervslejemål til private
beboelseslejemål, ejerforeninger, andelsboligforeninger og grundejerforeninger.

De tidligere medarbejdere i Andersen Partners Ejendomsadministration vil pr. 9. april 2019 flytte fra Tagtækkervej i Odense til Azets lokation i Odense, hvorfra kunderne fremover vil blive betjent.

Azets Insight A/S er Nordens førende leverandør af teknologi og services inden for regnskab, løn og HR.
I Danmark har Azets kontor i Herlev, Odense, Fredericia og Aarhus og beskæftiger 300+ medarbejdere.

Vi glæder os over, at vi har fundet en god og professionel aktør til at overtage vores medarbejdere og kunder, der dermed er i gode hænder.

Link til  Azets Ejendomsadministration