Andersen Partners søger erfaren advokat til fast ejendom

Andersen Partners søger erfaren advokat til fast ejendom

Har du kompetencer og erfaring inden for fast ejendom, forretningsmæssig flair og lyst til at arbejde sammen med nogle dygtige og engagerede kollegaer? Så er du måske vores nye kollega til vores afdeling for Fast ejendom med base i Kolding.

Du vil komme til at beskæftige dig med en bred vifte af sager vedrørende fast ejendom – herunder sager inden for lejeret, køb og salg af erhvervsejendomme samt projektudvikling.

Du bliver desuden en del af et dynamisk team, som har fokus på kvalitet, og som leverer værdiskabende rådgivning med klienten i fokus. Vi har travlt og mange nye opgaver i pipelinen, så du vil komme til at løse spændende opgaver i et travlt miljø.

Vi forestiller os at du

  • er fagligt dygtig inden for fast ejendom i bred forstand

  • er god til at kommunikere, har gennemslagskraft og er troværdig

  • kan arbejde selvstændigt såvel som i teams

  • er fleksibel, ambitiøs og kommer med et godt humør

  • arbejder struktureret og kvalitetsbevidst

    Vi tilbyder

    Vi vil have de mest tilfredse klienter og de mest tilfredse medarbejdere. Derfor tilbyder vi et spændende og udfordrende job med gode karrieremuligheder i en uformel organisation med en positiv performancekultur, hvor vi lægger vægt på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel. Den enkelte advokat har eller udvikler en dyb faglig viden på sit felt, og sammen har vi en stor faglig bredde, der gør at vi altid kan levere høj kvalitet i arbejdet for klienterne. Du vil få godt 100 gode og venlige kollegaer, der også mødes til forskellige sociale arrangementer. Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, hvor du også deltager i vores obligatoriske sundheds- og pensionsordning - læs mere om Andersen Partners på www.andersen-partners.dk

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig efter mere information, er du velkommen til at kontakte advokat Camilla Aaquist på tlf. 76 22 22 67 eller e-mail cao@andersen-partners.dk eller HR Business Partner Anne Birgitte Christensen på tlf. 76 22 22 55 eller e-mail abc@andersen-partners.dk

Sådan søger du

Send os din ansøgning og dit CV via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2019. Vi afholder løbende samtaler med ansøgerne, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Ansøgningsfrist
01. September 2019
Søg stilling
Tilbage til jobopslag

Sådan behandler vi dine personoplysninger