Andersen Partners inviterer til gå-hjem-møde om faldgruber i forbindelse med markedsføring på sociale medier

article-image

Andersen Partners inviterer til gå-hjem-møde om faldgruber i forbindelse med markedsføring på sociale medier

De sociale medier har gjort det muligt hurtigt, nemt og for forholdsvis få penge at markedsføre sig selv og sine produkter.

Imidlertid kan man, netop fordi det er så hurtigt og nemt at iværksætte markedsføringen på de sociale medier, ende med ikke at tænke over, hvorvidt den markedsføring, man sætter i værk, er lovlig.

I forhold til markedsføring på sociale medier er der en nærliggende risiko for, at man med sin markedsføring kommer til at overtræde varemærke-, ophavsrets- og/eller markedsføringslovgivningen, hvilket ikke alene kan ende med, at man bliver dømt til at betale erstatning og i værste fald bliver pålagt at betale en bøde, men også kan resultere i dårlig omtale, som kan have en varig indvirkning på den generelle opfattelse af virksomheden og dens produkter.

På gå-hjem-mødet vil de mest almindelige faldgruber blive gennemgået.

Tid og sted
Gå-hjem-mødet afholdes torsdag den 5. december 2013 fra kl. 16.00 til 18.00 hos Andersen Partners, Jernbanegade 31, 6000 Kolding.

Oplægsholdere
Kenneth Cramer, Advokat og partner
Lisbeth Elmgaard, Advokat
Morten Fauerholdt Pedersen, Advokatfuldmægtig

Målgruppe
Alle der reklamerer eller påtænker at reklamere på sociale medier, reklamefolk, markedsføringsmedarbejdere, interne juridiske rådgivere og andre, som interesserer sig for markedsføring på sociale medier.

Tilmelding
Tilmelding kan ske til Christina Duus Paulsen på tlf. 76 22 22 90 eller pr. e-mail til cdp@andersen-partners.dksenest torsdag den 21. november 2013.

Deltagelse er gratis.

På gensyn!