Invitation til morgenmøde om de nye regler for E-handel

article-image

Invitation til morgenmøde om de nye regler for E-handel

Den 13. juni trådte nye – vigtige – forbrugerregler i kraft. Det betyder nye vilkår og udfordringer for erhvervsdrivende og forbrugere, når de handler på nettet. E-handelsvirksomheder har rigtig god grund til at sætte sig grundigt ind i reglerne.

På morgenmødet vil advokaterne Claus Guldager og Kenneth Cramer fra Andersen Partners Advokatfirma give dig et overblik over de nye regler.
Du kan lære, hvordan du skal tolke dem og hvordan du skal og kan håndtere dem.

Hvis ikke du allerede ved nok om

  • hvilke oplysninger sælger skal give forud for køb, (Ved du allerede, at konsekvensen af mangelfulde oplysninger kan være 12 måneders fuld returret?)
  • hvem, der har ansvaret for varen under forsendelse,
  • udstrækningen af forbrugerens fortrydelsesret – og konsekvenserne af den,
  • hvordan returnerede og brugte varer værdifastsættes,
  • tidsfrister i forbindelse med returnering?

så meld dig til, mød op og kom på omgangshøjde!


 

Tilmelding
Mødet holdes i samarbejde med Erhvervenes Hus fredag d. 4. juli kl 8.30 til 10.00 i Udviklingspark Aabenraa, Bjerggade 4 K, 6200 Aabenraa.

Deltagelse er gratis med tilmelding til lsj@ehaa.dk senest d. 2. juli. Der serveres morgenbrød og kaffe/te/vand.

Kort om de nye regler
Reglerne er resultatet af, at man ønsker at harmonisere forbrugerlovgivningen på tværs af EU. Reglerne gælder på tværs af landegrænser, og giver forbrugeren de samme rettigheder ved køb i alle webshops inden for EU.

De nye regler betyder blandt andet, at forbrugerkunder med en fortrydelsesfrist på 14 dage kan returnere brugte varer inden for EU. Reglerne betyder også, at webshops og e-handelsvirksomheder bør overveje om bestående rutiner og salgs- og leveringsbetingelser skal revideres.

Forbrugerombudsmanden vil have særligt fokus på, at reglerne overholdes.