Dyst med dit netværk: Andersen Partners MTB-løb

article-image

Dyst med dit netværk: Andersen Partners MTB-løb

For tredje år i træk afholder vi Andersen Partners MTB-løb.

Løbet finder sted lørdag den 12. september 2015 kl. 9.00 - 15.00 i det smukke landskab ved Tirsbæk Gods.

Du og dit netværk er hermed inviteret.

Hvert år deltager flere hundrede cyklister og tilskuere i Andersen Partners MTB-løb. Du kan stille op individuelt eller i hold, og har du mod på at udfordre andre fra dit eget netværk, så er muligheden her igen i år.

Måske ønsker du at udfordre en kollega, en samarbejdspartner, et familiemedlem eller en hel afdeling fra dit firma? Del da begivenheden og invitér dem via Facebook eller LinkedIn.

Hold og ruter
Ruten er som altid spændende og krævende, men i år køres der på bredere spor og stier - så alle kan være med. Dog er forudgående kendskab til MTB-cykling en fordel.

Løbet er i alt 22 km., og der køres 8 runder á 2,75 km.

Løbet kan køres enten som enkeltperson eller i hold af op til 8 personer. Læs mere om ruten her.

Præmier og forplejning
Start- og målområdet samt skiftezonen ligger på gårdspladsen foran Tirsbæk Gods, hvor der dækkes op med bænke og borde, så både deltagere og tilskuere kan følge løbet på tæt hold. Dagen igennem vil Andersen Partners stå for forplejning af alle deltagere og tilskuere, og der er flotte præmier til vinderne.

Tilmelding
Tilmelding sker efter først til mølle-princippet, så registrér allerede din tilmelding i dag. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 2. september 2015.

Tilmelder I jer som hold, skal I tilmelde alle holdets ryttere på én samlet tilmeldingsblanket.

Registrering sker via SportsTiming.dk.

Mere info om løbet
Find mere praktisk info omkring løbet her.

Du kan også ’like’ MTB-løbets Facebook-side og holde dig opdateret med relevant info om tidsfrister, resultater og nyheder samt se billeder og film fra tidligere års løb. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Karin Christiansen på 7622 2222 eller på mail kch@andersen-partners.dk.

Så find cyklerne frem og sæt kryds i kalenderen den 12. september.

Vi glæder os til at se jer!