Seminar: Erhvervsretslige forhold i Tyskland

article-image

Seminar: Erhvervsretslige forhold i Tyskland

Hvad er vigtigt, når danske virksomheder krydser grænsen til Tyskland?

Tilmeld dig et af vores gratis arrangementer i Odense eller København og få indblik i andre virksomheders erfaringer med etablering på det tyske marked.

Tyskland er fortsat Danmarks største og vigtigste eksportmarked i Europa. Det tyske marked åbner mange muligheder for danske virksomheder, men kan også være forbundet med visse risici. I Danmark er der mange myter om, hvordan man skal drive forretning syd for grænsen.

Derfor er det vigtigt at være forberedt, inden man som virksomhed bevæger sig over grænsen og ind på det tyske marked, og i den forbindelse er kendskabet til markedet, kulturen og konkurrenterne altafgørende.

Andersen Partners German Desk har sammensat to spændende heldagsarrangementer med en række inspirerende oplæg, som giver dig værdifulde og relevante input om erhvervsretslige forhold i Tyskland samt indblik i andre virksomheders erfaringer med etablering på det tyske marked.

Efter oplæggene vil der være mulighed for én-til-én sparring med oplægsholderne.

Arrangementerne afholdes den 2. februar i Odense og den 23. februar i København.

Du kan læse mere om programmet for arrangementerne, oplægsholderne, tilmelding samt hvordan du evt. booker én-til-én sparring med oplægsholderne her.

Vi glæder os til at se jer!