Andersen Partners Ejendomsadministration

article-image

Andersen Partners Ejendomsadministration

Andersen Partners Advokatfirma overtog den 1. februar 2016 Majbritt Birch Ejendomsadministration i Odense, som administrerer omkring 1600 lejemål.

Den daglige drift og ledelse af selskabet varetages fortsat af Majbritt Birch, som er ansat som direktør.

Majbritt Birch har mere end 20 års erfaring inden for ejendomsadministration, herunder økonomistyring, gennemgang af lejekontrakter, forsikringer og finansiering.

Majbritt Birch er desuden lægdommer ved Retten i Odense samt repræsenteret i mange huslejenævn på Fyn.

Selskabet beskæftiger to medarbejdere, som Andersen Partners samtidig overtager med henblik på den fortsatte administration af ejendomsporteføljen, som nu drives under navnet Andersen Partners Ejendomsadministration.

Om etableringen af Andersen Partners Ejendomsadministration udtaler adm. direktør i Andersen Partners Advokatfirma, Martin Bender Jensen:

Den 1. september 2015 åbnede Andersen Partners kontor i Odense. Med åbningen tilbød vi vores fynske klienter adgang til stærk, juridisk rådgivning på lokalt niveau.

Med overtagelsen af Majbritt Birch Ejendomsadministration styrker vi vores position yderligere både i relation til det fynske marked men også i relation til vores rådgivning inden for fast ejendom.

Andersen Partners har en stærk afdeling inden for fast ejendom og med købet af Majbritt Birch Ejendomsadministration, og dermed udvidelse af vores produktportefølje, kan vi nu tilbyde vores klienter professionel juridisk rådgivning og effektiv håndtering af alle ydelser i relation til køb, salg og administration af ejendomme.

Kontakt Majbritt Birch for et uforpligtende møde eller oplæg fra Andersen Partners Ejendomsadministration.

Majbritt Birch
Adm. direktør i Andersen Partners Ejendomsadministration

Telefon:  24 60 21 28
Mail: mbi@andersen-partners.dk