Vi søger en advokat til vores M&A team

article-image

Vi søger en advokat til vores M&A team

Har du kompetencer og erfaring inden for M&A/virksomhedstransaktioner, forretningsmæssig flair og lyst til at arbejde sammen med nogle af de bedste i branchen?

Så er du måske en af de nye kollegaer til vores team med base i Kolding.

Du bliver en del af et dynamisk team, der har fokus på kvalitet, en kommerciel tilgang og som leverer værdiskabende rådgivning med klienten i fokus. Vi arbejder med virksomhedsoverdragelser og rådgiver danske og internationale selskaber i mange forskellige kontraktmæssige sammenhænge. Vi har travlt og mange nye opgaver i pipelinen, så du vil komme til at løse spændende opgaver i et travlt miljø.

Vi forventer, at du…

  • har gode kompetencer inden for selskabsret i bred forstand
  • har gode eksamensresultater fra både bachelor- og kandidatuddannelsen
  • har 1-3 års erfaring fra et andet advokatkontor eller fra en M&A-afdeling i en privat virksomhed
  • behersker engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale
  • er god til at kommunikere, har gennemslagskraft og er troværdig
  • kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • er fleksibel, ambitiøs og kommer med et godt humør

Vi tilbyder
Vi vil have de mest tilfredse klienter og de mest tilfredse medarbejdere. Derfor tilbyder vi et spændende og udfordrende job med gode karrieremuligheder i en uformel organisation med en positiv performancekultur, hvor vi lægger vægt på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel. Du vil få ca. 100 gode og venlige kollegaer, der ofte mødes til forskellige sociale arrangementer. Vi har en stor faglig bredde i arbejdet for klienterne, men er ikke større, end at vi har plads til det enkelte individ. Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, hvor du også deltager i vores obligatoriske sundheds- og pensionsordning.

Vil du vide mere?
Er du nysgerrig efter mere information, er du velkommen til at kontakte afdelingschef og partner Torben Bang på tlf. 76 22 22 95 eller e-mail tba@andersen-partners.dk eller HR-partner Anne Birgitte Christensen på tlf. 76 22 22 55 eller e-mail abc@andersen-partners.dk.

Sådan søger du
Send os en kort ansøgning (maksimalt én side), CV, eksamensresultater fra bachelor- og kandidatstudiet samt eventuelle anbefalinger.

Ansøgningsfristen er den 25. april 2016. Vi afholder løbende samtaler med ansøgerne, så send gerne din ansøgning snarest muligt.