Sekretærer

Sekretærer

Dygtige sekretærer er en forudsætning for, at et advokatfirma kan have succes, og det stiller store krav til faglige og personlige egenskaber.

At være advokatsekretær hos Andersen Partners er et job med stort ansvar. Vi har ambitioner om at have de mest tilfredse klienter og levere en høj service. Sekretærerne spiller en afgørende rolle i den forbindelse. Du har mulighed for at blive en del af en moderne og professionel advokatvirksomhed, hvor der er fokus på din trivsel og din faglige og personlige udvikling.

Du vil blive en del af et team af jurister og administrative medarbejdere og vil få en alsidig og spændende hverdag med mange selvstændige opgaver.

Det er helt afgørende, at du tager aktivt del i samarbejdet og udviser en høj grad af ansvarlighed, fleksibilitet og engagement i varetagelsen af dine opgaver - og så skal du have lyst til at være en del af holdet på en ambitiøs arbejdsplads med en uformel og uhøjtidelig omgangstone.

Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du kontakte HR-chefen. Du kan også se, om der er ledige stillinger i menuen til venstre.