Historie

Historie

Siden 1972 har Jernbanegade 31 i Kolding dannet rammen om et af Danmarks mest succesfulde advokatkontorer. Vi har i tidens løb haft skiftende navne, men gennem alle årene har vi haft konstant fokus på at yde erhvervsklienter forretningsmæssig og juridisk rådgivning på højeste niveau.

Fra 2004 til 2012 udgjorde vi en del af et større advokatfirma, men i 2012 valgte vi at fortsætte vores virksomhed i selvstændigt regi under navnet Andersen Partners Advokatfirma.

Navnefaderen til det nye firma var advokat og partner Niels Bo Andersen (1954-2015).

Målet med etableringen af Andersen Partners er at skabe et endnu mere attraktivt og moderne advokatfirma med de bedste vilkår for talentfulde og engagerede medarbejdere med evnen og lysten til at skabe forretningsmæssige resultater i nært samarbejde med vores klienter. 

Andersen Partners er etableret og drives af en erfaren partnerkreds og har omkring 100 medarbejdere. Ud over hovedsædet i Kolding har vi kontorer i København, Flensborg og Hamborg samt et bredt netværk blandt samarbejdspartnere i ind- og udland.