Kultur

Kultur

Hos Andersen Partners har vi en ærlig og direkte kultur, der er præget af stort engagement og en høj grad af holdånd. Det er altid styrken af argumentet og den faglige ekspertise, der vejer tungest.

En advokatvirksomhed behøver ikke være hierarkisk, støvet eller højtidelig for at levere den bedste juridiske rådgivning. Tværtimod. Vi bestræber os på at have en flad struktur, der giver den kortest mulige afstand mellem beslutning og handling, og som skaber de bedste muligheder for personlig og faglig udvikling for alle.  Det giver en dynamisk og effektiv kultur, der sikrer, at vi altid kan levere rådgivning på højt niveau på tværs af specialer til vores klienter – uanset hvor og hvornår det er nødvendigt.  

Vi har en uhøjtidelig og ærlig omgangstone og en hverdag, der er præget af stort engagement og dyb respekt for faglighed. Både når vi arbejder sammen med hinanden og med vores klienter.  Vi er ikke i tvivl om, at vores kultur har en væsentlig del af æren for vores succes i de seneste år og de tætte og langvarige relationer med vores klienter. 

Vi gør en forskel - sammen!